Azets bringer altid den nødvendige viden og ekspertise til bordet, og det er sjældent, at deres team står uden svar, selv når spørgsmål fra Tyskland kræver specifik indsigt. Hertil har vi altid sikkerhed, hvis der er behov for akut assistance eller brandslukning. Det giver en stor aflastning og skaber tryghed i hverdagen.
Han tilføjer, at Azets ikke føles som en ekstern partner, men snarere som en naturlig del af teamet.
Azets fungerer som en normal kollega – deres ekspertise og evne til at levere innovative løsninger har styrket vores processer og sikret, at vi kan bruge vores tid på det, der betyder mest for vores kunder, forklarer han.
Balance mellem omkostninger og værdi
Med en ambitiøs vækststrategi og fokus på udvikling ser Anders Zeeberg outsourcing som den bedste løsning. Han påpeger, at der både er fordele og ulemper ved fastansættelse og outsourcing, og at det løbende vurderes, om løsningen fortsat er økonomisk fordelagtig.
Når vi har folk inhouse, kan vi være tættere på tingene og bruge dem til forskellige opgaver, som kan øge lønsomheden. Men spørgsmålet er, om vi kan holde det faglige niveau højt nok. Fordelen ved Azets er, at de altid er tilgængelige, så vi mærker ikke fravær eller ressourcemangel. Vores valg skal altid afspejle en fornuftig balance mellem omkostninger og de ressourcer, vi har til rådighed, og med Azets har vi fundet et godt split, slutter Anders Zeeberg.